Individuelle samtaler

Når jeg har individuelle samtaler med klienter med diagnoser, tager de ofte udgangspunkt i de udfordringer, eller bekymringer, klienten aktuelt oplever. Det kan være udfordringer relateret til diagnosen som stress, angst, og socialusikkerhed, men også emner af mere generel karakter, der er begrænsende for livsudfoldelsen. Samtalerne kan således have karakter af både psykoedukation, og terapi.

Afsættet for samtalerne kan også udspringe af et ønske om, at forstå sig selv og diagnosen bedre. Mange oplever i forbindelse med at være blevet udredt, at de skal lære sig selv at kende på ny, da der er en del af deres personlighed, de ikke har fået taget sig af. Det kan derfor være hjælpsomt at gå på opdagelse i, hvad diagnosen betyder for én på godt og ondt.

Jeg gør mig altid umage med at forstå og mærke den enkelte for at kunne afdække, hvilken tilgang der vil være mest givende.